Når man står der på Brandenburger Tor og dukker hovedet for regnen, er det ikke svært at forestille sig, hvor trist tilværelsen må have syntes under den kolde krig.
Der er mange turister i tøj, der med sine spraglede farver forsøger at lyse tilværelsen lidt op. Men det virker ikke rigtigt efter hensigten.
Omvendt tror jeg ikke humøret i fuld sol ville have været meget bedre, når man går rundt mellem søjlerne i mindesmærket for krigens faldne jøder. Eller når man besøger Området for Terror.
Eller for den sags skyld, når man står og betragter de mange plakater med fotos fra den gang Checkpoint Charlie summede – og til tider bragede – af aktivitet.
Trist vejr til trist historie.
Og mærkeligt nok finder solen vej gennem skyerne, da turen dagen efter går ud på landet ved Potsdam og forbi det store rokokoslot Sanssouci (”Sorgenfri”). Derude, så langt fra Berlins trængsler, er livet lettere og bragende lydløse.
Gad vide, hvordan man ville opfatte Berlin i bragende sol?
