Sri Lanka er kendt for landets mange forskellige halvædelsten. Jeg besøgte en mine, hvor de udvinder månesten. Spændende at se processen hele vejen og ikke kun det færdige produkt. Og pudsigt at se den store forskel der er på de forskellige medarbejder – fra de næsten nøgne gravere og vaskere til de beskidte slibere og smykkesmede til administrationsfolk i bukser, bælter og skjorte til ham, der er betroet skattekammerets nøgler - iført hvid skjorte, sorte bukser, ur og skinnende sko. Men allermest interessant var det at se deres reaktion, da jeg som den eneste i vores selskab valgte at blive siddende udenfor i varmen, mens de andre i det airconditionede skattekammer blev mere eller mindre overfaldet af sælgere, der var klar til næsten hvad som helst, for at få turisterne til at købe...
På med redningsveste og så presses ned i én båd. Sejle på mangrovefloden Madu River. Vi fik en udenadlært forklaring på, hvad vi kunne være heldige at se på vores tur. Blandt andet aber og krokodiller. Det første, vi så, var en lang varan. Og så stod der – midt i floden – en ung gut i en lang, smal båd. Jeg troede, han var en fisker, men da vi kom nærmere, så vi, at han havde en abeunge hængende på sin t-shirt. Den så bange ud. For fem kroner kunne man få lov til at holde den. Et par gjorde. Selv tænkte jeg: Hvad giver dig ret til at tjene penge på et vildt dyr? Måske har han stjålet en fra dens mor og holder den i fangeskab. Måske har han oveni købet slået hende ihjel? Men jeg lagde formodningerne på hylden og lod være med at lade mig lokke – hvor nuttet ungen end var...
Vi gjorde et stop på en ø, hvor de præparerede kanel. Fik historien, så metoderne, smagte teen og modtog tilbuddet om at købe produkterne...
Tilbage igen ad samme sejlsti. Ingen dyr, men til gengæld kom vi til flere broer, vi skulle dukke os under...
I was not impressed..
Skildpadder en masse, der hver dag udklækkes og hver dag sættes ud – to dage gamle. Inden de klækker, ligger de 48 timer ½ meter under sandoverfladen. Der så rodet ud, og der lugtede. I Danmark ville der nærmest være sterile, hvide kakler på bassinkanten og udluftning. Men her er der selvfølgelig mere naturligt. De små unger fik vi lov til at holde. Af de voksne skildpadder fik vi kun lov til at røre de handicappede, der alligevel ikke kunne komme ud i havet igen (!) Det var selvfølgelig spændende. Men jeg kæmpede alligevel med mit grønne, miljøbevidste hjerte - røre eller ikke røre. Min nysgerrighed og eventyrlyst vandt....
